Generalforsamlingen den 27. juni 2020

28. juni 2020 21:37 , af Karsten Bundgaard

Generalforsamling Foto: Caluas Holten Foto: Claus Holten

Så lykkedes det. Vi fik afholdt den årlige generalforsamling, godt nok 3 måneder forsinket på grund af corona situationen. Mødet blev holdt i Solgården og på grund af varmen var det godt at teltet var slået op. Vi blev enige, og generalforsamlingen forløb i god ro og orden. 3 bestyrelsesmedlemmer ønskede at træde ud. Ole Lillelund forlod formandsposten efter at have varetaget den i 12 år og 3 mdr. Ny formand blev Ricco Bøhm Leth. Vores træningsleder Morten Thomsen ønskede også at forlade bestyrelsesarbejdet, den nye træningsleder blev Mikael Østergaard. Den sidste der ønskede at træde ud af bestyrelsen var Malene Jørgensen. Den 26. marts 1994 kom Malene ind i bestyrelsen og har været der lige siden. 26 år i frivilligt klubarbejde, det er flot. Ricco overrakte gaver til de afgående bestyrelsesmedlemmer, men i forhold til de fratrådtes indsats var det kun symbolske gaver, der ikke kunne give udtryk for takken for det store arbejde de havde gjort for DKK.

Det ser ud til at vi kan komme igang med renovering af omklædningsrummene under forudsætning af div. myndigheders tilladelser. Vores nye bestyrelse se således ud:  - Formand (lige år) Rico Bøhm Leth - Næstformand Claus Borop - Kasserer (ulige år) Mary Meldrum - Materialemester Claus Holten - Køkkenmester Anne Holten - Træningsleder Mikael Østergaard - Sekretær Karsten Bundgaard.

 Foto: Claus Holten

Det var lige før, men de besindede sig.