Handicapsæsonen 2020 er slut

16. september 2020 23:29 , af Karsten Bundgaard

Handicap for i år blev sluttet den 16. september, og den blev sluttet med maner. Det blev en rigtig handicaponsdag. Der var en hård vind, den kom fra en nordlig retning og i stødene var den over 12 m/sec og der var ganske store bølger. Der var 18 deltagere, de holdt sig alle på ret køl og kom helskindet i mål.  Nr. 1 i dages handicap blev Thomas Brandt Pedersen, og som den eneste kom han under idealtiden i tiden 41.55. Nr. 2 blev Ricco Leth i tiden 42.09 og på 3. pladsen kom Max Busch Jensen i tiden 42.18.

Der var nok mest spænding omkring hvem der ville vinde årets handicap samlet. De blev et tæt løb. Efter fintælling og ekstra gennemregning blev det til at Claus Holten vandt med 259 point mod Jens Blochs 258 point og på 3. pladsen kom Thomas Brandt Pedersen med 255 point.

Konkurrancen blev afsluttet med fællesspisning på Dragør Strandhotel Vi fik serveret Wienerschnitzel med det hele og en øl eller to. Vi var 27 på Strandhotellets store lukkede terrasse. Resultatet af årets handicaproninger er her, Resultatet af de enkelte onsdage kon stadig ses under menupunktet Rohandicap på hjemmesiden.

Handicapresultat 2020