Handikap 6. juli 2022 og klubaften

6. juli 2022 22:53 , af Karsten Bundgaard

Igen en fin klubaften. Vinden lagde sig da vi skulle spise Anne og Claus' bagte kartofler, salat, brød og kage. Vi skulle måske overveje at spise først og så ro bagefter, der ville da være mere stille vand til det vi egentlig er kommet for - handikaproningen. Der var 16 deltagere i roningen og 20 som spiste med. Der var en del vind fra vest. Det giver sidebølger så det var kun de fire første over målstregen der forbedrede tiderne. 

Henrik Skifte DKK ser ud til at være kommet over sin skade. Han kom først over mål i tiden 41.38 det gav en rotid på 29.08.

På 2. pladsen kom Mette Lherbier Pilen i tiden 41.47 som gav en rotid på 37.17.

På 3. pladsen kom Jens Bloch DKK. Han kom ind i tiden 41.53 med en roet tid på 33.53.

Ricco Leth og Peter Brøgger - begge DKK - var igen ude i en drabelig dyst om den bedste rotid. Det blev igen Ricco der løb med sejren. Han roede handikapbanen på 27.58 og Peter roede på 27.59. Stort set må man vel sige at de er lige gode.

Vedlagt startliste til onsdag den 13. juli. 

Vedr. Fællesspisning. Husk tilmelding og helst i god tid. Det er lettere at beregne mængder når man ved hvor mange der kommer.

Vedhæftede filer