Standerstrygning den 26. okt. 2019

27. oktober 2019 09:00 , af Karsten Bundgaard

Det er ikke til at se det, men sandheden er at standeren er på vej ned. Sæsonen er slut, og kilometeropgørelsen er publiceret. Malene sørgede for vores forplejning til standerstrygningen. Kaffe, te og dejlige tærter med æbler og jordbær, små kakaotoppe med kokos og småkager.

Formand Ole gennemgik de gode resultater klubben har opnået igennem året. Han nævnte specielt Old Boys gruppens resultater, en flot 1. plads foran Maribos Old Boys. "Old Boys" er det samme som klassen +60 i DKF regi. Derudover trak han frem klubbens yngste aktive medlem, Oscar Mathias som fik en flot sølvmedalje i DM i Marathon i klassen U10, og en 2. plads i samme klasse i Mølleåens Blå Bånd. Rigtig sejt gået!!! (Roet)

Formanden overbragte en tak fra DR for det store arbejde klubbens medlemmer havde lagt ned i det meget vellykkede Skt. Hans arrangement. 

Sæsonen har været præget af ret megen vind. Men alle arragementer er dog blevet gennemført. Turen til Sverige, som ellers var meget vellykket, og mange af onsdagsroningerne har været stærkt præget af blæst. 

Formanden orienterede om fremtiden for Madsens Krog, om den politiske behandling af lokalplanen, byggeplaner og byggeønsker. Dragør har endelig igen fået en svømmehal. Den har været længe ønsket og ventet. Vi har nu taget den i brug, og har været der til svømmetræning 3 gange. Den er flot og velfungerende, men der har været nogle startproblemer med adgangsarmbåndene. Det vil rette sig efterhånden som systemerne kommer i gang.

Ricco orienterede om bestyrelsens arbejde med ombygningsønskerne af omklædningsfaciliteter, og om hvordan vi skal financiere dette. Derefter orienterede Ricco om aftalen med Dansprint om klubtrøjer og caps. Ricco har bestilt en trøje i de forskellige størrelser, så vi kan prøve hvad der passer. Ricco nævnte at pasformen var god, men ikke ligefrem stor, han udtrykt det på denne måde; "trøjerne er måske udviklet til atleter". Under alle omstændigheder så ligger trøjerne nu i omklædningsrummet, så det er mulig at prøve og finde en størrelse der passer. Du kan så bestille individuelt hos "Dansprint". Gør det ikke i morgen, han er ved at få lavet en ny hjemmeside, og den er ikke klar endnu.

Der blev uddelt præmier for flest roede kilometer.  Vi nåede 19243 km i alt. Det var ikke helt så godt som sidste år. Formanden trak frem nogle stykker der ikke helt havde nået det samme antal km., som planlagt eller som sidste år. Her er ingen navne nævnt, og dermed ingen navne glemt!

Efter at standeren var blevet taget ned, blev premierne for roede kilometer uddelt. Alle med mere en 250 km i loggen, blev kaldt frem og fik et gavekort til "Laura Ella".

Nr. 1 blev Kennet Andresen med 1664 km. Derefter kom: Michael Thers 1445 km, Peter Brøgger 1436 km, Ole Lillelund 1233 km, Ricco Leth 1174 km, Anders Køster 1005 km, Claus Borop 998 km, Søren Levinsen 984 km, John Müller 902 km, Arne Petersen 730 km, Karsten Bundgaard 525 km, Oscar Mathias Greising-Adamsen 410  km, Nora Adamsen 406 km, Anette Henckel 386 km, Claus Holten 386 km, Morten Greising 305 km, Mikael Østergaard 288 km, Christian Chrxto Christensen 270 km, Mogens Lindhardtsen 257 km, Axel Laursen 254 km.

God vinter fra Bestyrelsen