- Startside
- Aktiviteter
- Teknik
- Om klubben
- Årets Statistik
- Statistik 2016 - 2023
- Vejret
- Vil du begynde at ro kajak
- Rohandikap
En reminder om et andet kvindesyn
Af Tom J. Andersen
Det kvindesyn der hersker i forskellige religiøst fundamentalistiske kredse er kommet bag på mange demokratisk tænkende danskere, men vores undren bliver stillet lidt i perspektiv, når vi ser blot få år tilbage. At ligestillingen mellem kønnene i Danmark er noget relativt nyt, fremgår bl.a. af følgende lille stykke kajakhistorie:
Landets første kajak klub blev stiftet 1. september 1916, og det skete som bekendt i Dragør. Optakten var, at nogle 15-16 års drenge havde anskaffet sig en kajak, enten ved at bygge en selv, eller ved at købe et eksemplar hos Bdr. Aagesen i Bodestræde.
Kajakker på bedding
På grund af manglen på et opbevaringssted for kajakkerne, måtte de imidlertid ligge under åben himmel på havnepladsen, hvilket naturligvis ikke var hensigtsmæssigt. Løsningen var dog nærliggende, idet der bag ved ”Greisens Pakhus” ved foden af Nordre Mole lå et gammelt faldefærdigt skur, som en af drengene, Peter Greisen, af sin far fik lov at anvende som bådskur for sin og kammeraternes kajakker.Samtidig spirede ønsket om, ved at stifte en klub, at få bedre hold på hele foretagendet, så 6 af drengene satte sig ned og snakkede sammen og stiftede Dragør Kajak Klub i 1916, hvorefter skuret også kom til at fungere som klubhus.
Helt til venstre: Peter Greisen, 1917, foran Greisens Pakhus, nu Dragør Sejlklub. Tolderhuset ses yderst til venstre
Det var i det hele taget nogle entreprenante unge drenge, for trods betænkeligheder mht. klubbens rygte blev det allerede året efter besluttet at afholde et bal på Badehotellet for at skaffe indtægter til klubhusets forbedring, og ballet blev afholdt søndag d. 2. september 1917:
Fra den gamle forhandlingsprotokol ført med flot skrift af sekretær Jan Borg
Senere samme år fremkom formanden med forslaget om en lodtrækning, for på denne måde at skaffe yderligere penge til klubhuset. Lodderne kom til at koste 25 ører stykket, og hovedgevindsten var en kajak leveret af Carl Aage for 25 kr. Salget af lodder begyndte januar 1918 og lodtrækningen fandt sted på Generalforsamlingen d. 17. marts 1918, hvor der var mødt 25 medlemmer op.
Dette lotteri skulle vise sig at få stor betydning for kajakhistorien, idet præmien blev vundet af en vis Nellie Møller, der kom sammen med en af klubbens medlemmer, Ole Brünnich Nielsen.
Nellie Møller, der var datter af lodsoldermanden, blev altså på denne måde ejer af en kajak, men kunne ikke blive medlem af Dragør Kajak Klub, for den var kun for mænd.
Heldigvis for Nellie Møller havde også hendes far råderet over et gammelt skur, nemlig opbevaringsstedet for bjergningsbåden ”Pilen” på Nordre mole, og her kom Nellies kajak til at ligge.
Selv om danske kvinder havde tilkæmpet sig ret til at stemme og stille op til Folketing og Landsting allerede i juni 1915, var Dragør Kajak Klub altså fortsat forbeholdt mænd. Emnet om kvinders medlemskab var dog til debat, idet det bl.a. fremgår af referatet fra Generalforsamlingen 1917: ”Der var Spørgsmål fremme om at optage Damer i Klubben, men efter en Del Talen frem og tilbage blev man enig om ikke at optage Damer, da klubben jo skulle være en Sportsklub”.
Måske foranlediget af det indlysende urimelige ved Nellies situation, måske på grund af ændringer i mentaliteten i hele samfundet, blev det så endelig besluttet på generalforsamlingen i 1919 at optage damer, men dog kun sådanne, som var ejer af en kajak.
Senere på generalforsamlingen 1920 var emnet om kvindelige medlemmer endnu engang oppe, idet der var forslag om, at damer skulle kunne optages i klubben, uanset om de havde en kajak eller ej.
Nellie Møller ca. 1924
Nellie gik imidlertid imod dette forslag, hvilket fremgår af følgende: "Frk. Nelly Møller, som Damernes Ordfører, var mærkværdigvis imod Forslaget, hvilket hun begrundede med, at hun var bange for, at alt for mange Damer skulde komme ind i Klubben og muligvis ødelægge det gode Forhold Medlemmerne indbyrdes eller hindre Sporten".
Man har altid moret sig lidt over dette tilsyneladende paradoks, men Nellie Møllers pointe var vel en ægte bekymring over, om det selskabelige kunne komme til at dominere for meget i forhold til det sportslige, og var vel næppe udtryk for en lunken holdning til ligestilling mellem kønnene (?)
Forslaget blev dog vedtaget med 23 stemmer for og 10 imod, ”ikke mindst fordi flere af mændene talte damernes sag”!
Om det nu var i vrede over dette nederlag, eller af en anden grund, meldte Nellie Møller sig ud af Dragør Kajak Klub senere samme år, og startede sammen med en udbrydergruppe fra DKK en anden klub i Dragør, som fik navnet Kanoklubben Pilen.
På billedet ses til højre DKK’s daværende klubhus foran Greisens Pakhus (nu Dragør Sejlklub) og til venstre Pileskuret ude på molen
Det blev man i øvrigt så sure over i D.K.K., at man truede med ikke at deltage i stævner, såfremt der kom deltagere fra Pilen, for som der står i referaterne: "Denne Klub har optraadt som illoyal Konkurrent, og D.K.K. kan derfor ikke have noget som helst med den at gøre".
I løbet af foråret forsøgte man fra det gryende forbunds side med flere møder at normalisere forholdene mellem de to klubber. DKK'erne ville ikke bøje sig, og Nellie var en rabiat kvinde, så møderne endte uden andet resultat, end at man var blevet endnu mere uenige.
Konflikten mellem Dragør Kajak Klub og Pilen blev først bilagt i 1921 på et møde på Badehotellet.
Forliget kom i stand, ikke mindst fordi D.K.K. manglede deltagere fra andre klubber til et stævne, klubben var arrangør af, idet Hellerup, Furesøens Kanoklub og Riis Skov Kajakklub havde sendt afbud. Kaproningen forløb i øvrigt udmærket med D.K.K. roere på alle førstepladserne
|
|
 |
|
Nellie, ca. 1924 |
Peter Greisen, klubbens første kasserer, udnævnes til Æresmedlem ved 75-års jubilæet 1991 af formanden John Reinholdt Thomsem |
- med undtagelse af dameklassen, hvor Nellie Møller fra Pilen vandt foran frk. Thingsig fra D.K.K.!
Nu skal man ikke tro at ligestillingen var på plads i Dragør Kajak Klub, for så sent som i 1932 fremgår det af lovene, at formandsposten ikke kan beklædes af en dame! På det tidspunkt havde Nellie Møller – gift Nellie Franchois - med stor succes været formand for Kanoklubben Pilen 1920-23 og efter et udenlandsophold igen 1925-26.
Tom J. Andersen 14.03.12
Rulletekster:
Ovenstående er sammenskrevet
Til stede i Tom Adrians farmors og farfars tidligere kokshus var – foruden Finn Edwards, Peter Sadolin og Tom Adrian – også Febber (Niels Andersen) og undertegnede.
