Udsigten fra romaskinen.

17. november 2025 21:34 , af Karsten Bundgaard

Der står 2 romaskiner og venter på dig. Book en tid - og tag en halv eller en hel time - det er meget fin motion. Broerne er taget op, men fortvivl ikke. Den lille platform er sat op så det er fuldt muligt at komme på vandet.

Der er bare et par ting du skal huske. Det er vinter, så du skal have vesten på, det er ikke nok at have den med i båden. Brug hovedet, ro ikke langt fra land. Selv om du ved du kan svømme 600 meter om sommeren eller i svømmehallen, så er det en meget meget lang strækning i det vinterkolde vand. Vi kan kun opfordre til at du holder dig ganske tæt på kysten. Men kom afsted, for som du ser er det fint derude, og der bliver mange flotte dage som denne i løbet af vinteren.