Det gik godt til VM i Jels for DKK

28. august 2023 22:19 , af Karsten Bundgaard

Dragør Kajak Klub har fået et par verdensmestre. Anette Henckel og Michael Thers gjorde det i mixed 2 kajak, de blev verdensmestre i deres klasse. Det var et stærkt felt med deltagere fra Tyskland, Irland, England, Holland, Spanien, Frankrig og Sverige.

Desværre så vi ikke målpasseringen til Anette og Michael, men hvad der ikke lykkedes for selskabet bag streamingen lykkedes for Ricco. Her ses Michael og Anette passere mållinjen som verdensmestre. Klubben hujer, applaudere og ønsker tillykke med det flotte resultat. Det var desværre nærmest en "hovsa bemærkning" fra kommentatorerne på streamingen og stadion, da Anette og Michael passerede mållinjen. Men det er ligegyldigt, klubben har et par verdensmestre.

De første løb i VM startede i går mandag den 28. august. Området ved Jels er meget smukt og det ser ud til at det er et meget flot arrangement. Det første race i dette års VM gik af stablen i går kl. 9.00, og i dette første løb deltog Michael Thers og Claus Borop. Der var 38 deltagere. Vejret artede sig vel, solen skinnede og der var ikke megen vind. Vinderen blev Manuel Craviotto der roede på tiden 01:10:02.84. Han var ret suveræn. På 2. pladsen kom Einar Rasmussen fra Norge 3 min 48 sek efter. Mikael Thers kom ind på 5. pladsen i tiden 01:13:51.48 - 8 sek efter Einar Rasmussen. Det var et meget spændende og tæt opløb mellem de 5 forfølgere, så de blev fulgt meget tæt på streamingen fra mesterskaberne. Men det var sløve kommentatorer, de kunne ikke finde Michael Thers på deltagerlisten, de kunne kun finde ud af at han var Dansk. Det var ikke overbevisende kommentering. Michael var henvist til yderbanen på de sidste 2 rundinger, så han fik nogle meter ekstra. Claus Borop kom ind på en 12. plads i tiden 01:18:28-48 - 5 min efter Thers.

Race 4 som startede kl 09.12 deltog Anette Henckel. Dette race blev ikke fulgt særlig tæt på streamingen. Det blev dog bemærket da vinderen Eva Lindback fra Sverige og Anette Henckel kom over mållinjen. Anette roede sig ind til Sølv i tiden 01:02:40.43 - 8 sek efter den Svenske vinder. Streamingen var i dette race heller ikke overbevisende, så det har igen været Ricco der har reddet dokumenteringen af klubbens medlemmers deltagelse i VM. Han har også taget et billede af mål passeringen.

28. august løb 12, der var 43 deltagere. Peter Brøgger var med i denne aldersklasse, og kom ind som nr. 25. Vinderen blev Johan Brekke fra Norge i tiden 01:24:01.63.

28. august løb 24, der var 32 deltagere. Henrik Skifte og Ricco Leth var med i denne aldersklasse. Henrik kom ind på en 15. plads i tiden 01:31:20.70 og Riccco kom ind på en 25. plads i tiden 01:38:12.01. 

Stor tillykke til klubben.