- Startside
- Aktiviteter
- Teknik
- Om klubben
- Årets Statistik
- Statistik 2016 - 2023
- Vejret
- Vil du begynde at ro kajak
- Rohandikap
Svømning - Hollænderhallen
Efterårsferien nærmer sig og børnene har skolefri. Svømmehallen har personalemæssige udfordringer fredag den 21. oktober, derfor bliver svømmetiden denne fredag kl. 17.00 - 19.00. OBS - Fortæl det gerne til alle i møder der bruger vores tid i svømmehallen.
Svøm, Spis og Skrid
Vi forsøger et nyt koncept. Marchen og Anette har fostret den ide at vi Svømmer fredag aften fra kl.19.00 til kl. 19.45 derefter skynder vi os til klubhuset spiser sammen og skrider så hver til sit. Vi forsøger det første gang fredag den 7. oktober kl. ca. 20.00.
Det er tanken at det skal gentages een gang om måneden i vinterhalvåret. Der bliver tilmelding på hjemmesiden. Du behøver såmænd ikke at svømme, det kunne være hyggeligt at du meldte dig til og kom.
Brænde
Der er indkøbt brænde til klubhuset. Det er lagret i skurene i “Solgården”. Der er ikke super tørt. Der er ca. 25% restfugtighed. Inde ved brændeovnen er der også et lager. Det bagerste er lidt fugtigt, men den forreste del er tørt brænde fra sidste år. Det skulle gerne holde hele vinteren, brænde er også blevet dyrt.
Derfor er det lidt rationeret. Der skal kun tændes op i brændeovnen før kl 14. ved specielle lejligheder.
Arbejdsdag 16. oktober 2022
Klubben skal vinterklargøres. Grillen skal renses og pakkes væk, bordene i Solgården skal stilles på skrå uden at skade roserne, bøjerne skal tages ind, romaskiner skal klargøres. Romaskine 1 er til service og vedligeholdelse hos DanSprint.
Fortælleaften + Dødschilli - 26. nov. 2022.
Det er lykkes igen i år at få Pernille Stockfleth til at komme og sætte ekstra krydderi på fortælleaftenen. Vi mødes kl. 18 hvor der serveres chili con carne a la Ricco. Herefter fortæller Pernille Stockfleth nogle gode skrøner og løgnehistorier under fuldstændig tysnad. Derefter eller indimellem bliver der kaffe med kage a la Anette. Sæt et kryds i din egen kalender den 26. november 2022 kl. 18.00.
Standerstrygning 29. oktober 2022
Standeren bliver taget ned kl. 14.00 under afsyngning af kampsangen. Der bliver overrækkelses af kilometerpremier. Gavekort - 250km 100,00 kr - 500km 200,00 kr - 1000km 300,00 kr og 500,00 kr til flest roede kilometer.
Gamle Kæmpers Fest 29. okt. 2022 kl. 19.00.
Suzanne Elisabet har 25 års jubilæum. Steen Lüders og Bent Drost har 50 års jubilæum. Der bliver tilmelding på hjemmesiden. Der er sat en grænse på 30 deltagere.
Renovering af Skuret 5. - 6. november 2022
Søren Levinsen er klar med materialer, der bliver lavet en indkaldelse til en arbejdsweekend. Det bliver den 5-6 november, hvor brædderne på syd og vestvæggen skal skiftes. Der bliver indkøbt ny dør.