Fest - Renovering - Rengøring

20. oktober 2020 11:49 , af Karsten Bundgaard

Omklædningsrum DKK


Gamle Kæmpers fest
I forbindelse med Sæsonafslutning og Standerstrygning holder vi også en fest for klubbens jubilarer lørdag den 24. oktober kl. 19. Der er nogle stykker med mange år på bagen. 2 medlemmer fejrer 50 års jubilæum, 2 der har 40 års jubilæum og 3 der har 25 års jubilæum.
“For at blive en god krog, skal man bøjes tidligt.” Nanna fylder 25 i år og har 25 års jubilæum samme dag. Det er da lidt specielt.

Her er årets jubilarer:
50 år Niels “Febber” Andersen og Karl Johan Andersen.
40 år Axel “Bubi” Laursen og Erik Frid.
25 år Nanna Kobold Jørgensen, Grith Bille og Preben “Rassi” Rasmussen


Renovering af omklædning
Ved afslutningen af sæsonen begynder renoveringen af dameomklædningsrummet. Der bliver etableret en støvvæg så det kun er det første toilet der kan benyttes.
Adgang til omklædningsrum,  romaskine og motionscykel bliver gennem døren mod vandet. Romaskinen og træningscyklen kan benyttes, men der må kun opholde sig 3 personer i omklædningrummet, hvis der er een eller to der aktivt bruger træningsredskaberne. Husk at spritte romaskine og træningscykel af. Desværre vil der ikke være mulighed for at tage bad efter træning.


Rengøring
Jørgen Friis, Vinduespolering & Rengøring står ikke for rengøring efter at sæsonen er slut. Der er heller ikke nogen daglig afspritning af klublokale eller omklædning. Vi henstiller derfor til medlemmerne at påtage sig ansvaret med at sørge for afspritning stratetiske steder og aftørring af bar og borde i klublokalet når det har været i brug. Køkkenet er i princippet lukket, men kan benyttes til at lave kaffe og te.

Bestyrelsen