Handikap 29. maj 2024

29. maj 2024 23:11 , af Karsten Bundgaard

Endnu en hård handikaproning. Det har sammensværget sig imod os hver onsdag. Det blæser og fra den forkerte retning. Denne gang meget frisk vind fra sydøst med store bølger ved vendemærket. Vi havde besøg af nogle Kitesurfere, og de havde det sjovt. Der var ikke mange der deltog i handikaproningen denne onsdag, der var 11 startende.

Først over mållinjen kom Max Busch Jensen. Det var hans første optræden i denne sæson. Han kom ind i tiden 41.44, og som den eneste forbedrede han sin tid. Han satte en rotid på 33.14. 

På 2. pladsen kom Thomas B. Pedersen i tiden 42.15 og med en rotid på 35.15. Han var skrp forfulgt af Frank Canreen som kom ind i tiden 42.17, som gav ham rotis på 34.17.

Dagens bedste rotid satte Ricco Leth. Han roede handikapbanen på 32.57.

I morgen torsdag kører vi til Karlskrona, vores årlige udflugt til det Svenske. Vejrmeldingen ser tilforladelig ud så vi ser frem til nogle dage med svag vind. Det synes vi nu også at vi fortjener.