Mølleåens Blå Bånd, lørdag den 24.9

26. september 2022 11:55 , af Ricco Leth
Dragør Kajak Klub var fint repræsenteret ved Mølleåens Blå Bånd lørdag den 24. september. Ti roere var afsted i det solrige og vindstille sensommervejr, og de to hjælpere, Ricco og Lars, sørgede på forbilledlig vis for at bringe roere og kajakker frem og tilbage i den logistiske udfordring, det er, når roerne starter ved Furesøbad i Farum eller Frederiksdal og slutter ved Lyngby Kajakklub otte kilometer væk.
Det blev til fine placeringer til klubben:
Oscar Mathias Grejsing blev nummer 1 i sin klasse, Drenge+Pige U12 K1 kap (3 km) Præmien var en flot pokal!
Marchen Jersild blev nummer 1 i sin klasse, Dame 55+ K1 tur (8km) og kunne efterfølgende blære sig med en T-shirt, hvilket også var præmien til de øvrige.
Henrik Skifte blev nummer 2, og Kenneth Andresen nummer 3 i kategorien Herre 50+ K1 (14 km).
Michael Thers blev nummer 1 og Claus Borum nummer to i kategorien Herre 60+ 65+ K1 (14 km).
Efter løbet var der som sædvanlig et herligt udvalg af grillpølser, øl, sodavand og kaffe og kage i Lyngby Kanoklub, der stod for at afvikle arrangementet, som i år løb af stablen for 55. gang.
Dagen sluttede i Dragør Kajak Klub, hvor knap en snes klubmedlemmer indtog den traditionelle flæskesteg med brune kartofler, rødkål og brun sovs, samt æblekage til dessert og såmænd også en irish coffee, sponsoreret af Gitta. Mange tak for det.
Vedlagt den samlede resultatliste.

Vedhæftede filer