- Startside
- Aktiviteter
- Teknik
- Om klubben
- Årets Statistik
- Statistik 2016 - 2022
- Vejret
- Vil du begynde at ro kajak
- Rohandikap
Der var meget god deltagelse i dagens klubaften og handikap. På billedet er der 28 spisende, men det var ikke alle, der mangler et par børn og et par voksne. Det var sikkert vejret der fik så mange til at møde op. Det havde været en flot dag med lidt vind og aftenen blev lige så flot, men det kunne mærkes senere på aftenen at solen ikke længere står så højt på himlen, den når ikke ned i "Solgården" så sent på aftenen.
Handikap blev afviklet under fine forhold. Svag til jævn vind fra syd, sol og blå himmel. Der var 23 roere der stillede til start. Man må vel sige at det var et af de bedste fremmøder vi har set i denne sæson.
På 1. pladsen kom Morten Greising - DKK i tiden 38.54 med en rotid på 34.54.
På 2. pladsen kom Oscar Mathias Greising Adamsen - DKK i tiden 40.33 med en rotid på 36.03, lidt utilfreds med at far roede 30 sekunder ind på ham så de har samme starttid næste onsdag.
På 3. pladsen kom Janina Brandt - Pilen i tiden 41.16 som gav en rotid på 36.16.
Ricco Leth og Peter Brøgger - begge fra DKK, kivedes igen om den bedste rotid. I dag blev det Peter Brøgger der gik af med sejren. Han roede handikapbanen på 28.12, og Ricco Leth måtte se sig slået med 8 sekunder. Han roede banen på 28.20.
Vedlagt Startlisten til næste handikaponsdag.