Standerstrygning 28. okt. 2023

29. oktober 2023 11:25 , af Karsten Bundgaard

Klokken 14.00 slog formand Ricco på klokken og bad os alle om at gå udenfor og synge DKK-sangen medens standeren blev sænket. Kasper sang for, så det gik helt pænt med afsyngningen i år.

Hurtigt tilbage til klubhuset, hvor der var kaffe og te med cookies og marmorkage som Marchen havde bagt i sin nye ovn. Ricco gennemgik årets resultater som er meget fine. Han startede med at nævne Henrik Skifte som havde fået 2 førstepladser, 2 andenpladser og dermed en samlet førsteplads i DanSprint Cupen. Ricco har haft 2. andenpladser, 2 trediepladser og blev samlet nr. 2 i DanSprint Cupen. Michael har roet sig til 5 førstepladser og dermed samlet vinder af DanSprint Cupen, Dansk Mester, Nordisk Mester og Verdensmester. Claus B. har haft 1 førsteplads 4 andenpladser og blev nr. 2 i Dansprint Cupen. Samlet har DKK’s hold ryddet bordet og blevet samlet vinder af DanSprint Cupen. Det må siges at have været tilfredsstillende.

Ved verdensmesterskaberne som blev afholdt i Jels blev Anette nr 2 samt Verdensmester sammen med Michael i 2K mixed.

Der har været meget fin deltagelse i Handikaproningen i år. Vi har fået gennemført alle løbsdage selv om det har været hårdt vejr nogle dage. Det sociale efter HCP har også fungeret meget fint med stor deltagelse til fællesspisningen. Det skete kun en gang at der ikke havde meldt sig nogen til at lave salat og tilbehør. Men det kommer ikke til at ske til næste år, nu da alle er opmærksomme på dette lille problem. Hvis det ikke ordner sig af sig selv kommer Marchen til at lægge skræmmebilleder ud på Facebook.

Vi har haft 2 arbejdsdage. 1 i foråret hvor klubben blev gjort klar til sæsonen og en her for nylig i efteråret, hvor klubhus og omklædning er blevet gjort klar til vinteren. Bordene og bænkene er blevet lavet, og står meget flotte olierede. Der har været et godt fremmøde, så det har virkelig rykket på de 2 arbejdsdage.

Motoren til følgebåden, som vi har lånt af Jens Søgaard, gik i stykker i denne sæson. Det er meget vanskeligt at finde nogen der kan og vil ordne motoren. Ricco og Claus fandt en passende båd i Holbæk som vi så købte til en rimelig pris. Desværre er gasfyret stået af. Vi er i gang med at finde en hurtig løsning. Kolde bade efter træningen er ikke attraktive.

Begge romaskiner er blevet sat op og der kommer ny computer til den ældste. Der er yoga hver tirsdag og svømning hver fredag. Der har været pænt fremmøde til begge arrangementer.

Den første søndag i hver måned i vinterhalvåret er der Orienteringsløb arrangeret igennem DKF, og desuden har DKK sit årlige traditionelle 2. Juledags orienteringsløb i Kongelunden.

Hvis vejret tillader det vil der hver lørdag formiddag være roning i Strandparken. Traileren kører fra klubben kl. 9.25. Hvis der er ændringer melder Ricco det ud på vores Facebook gruppe.

Den 25. nov. kommer Pernille Stockfledt og fortæller røverhistorier og Ricco laver Chili Con Carne, arrangementet er sat i kalenderen det er bare at tilmelde sig.

I aften er der stor fest for klubbens jubilanter. Der er 1 olding og 4 mumier. Kasper Edwards har 40 års jubilæum, Anette Henckel, Andre Larsen, Kim Schwartz og Susanne Fenger har 50 års jubilæum som medlemmer af klubben.

Så gik Ricco over til at præsentere “flidspræmierne”. Han lagde ud med vinderen af årets handikaproninger.

var lidt af en gyser. Efter fintælling og kontrol af strygninger var forskellen mellem nr. 1 og 2 faktisk kun et point. Frank Canreen fik 299 point og Morten Christensen fik samlet 300 point, så det var med mindst mulig margin at Morten blev handikapmester, men en meget værdig mester, det andet er kun matematik.

Vejret har ikke været godt den sidste månedstid, så vi nåede ikke at sætte rekord i år med antal roede kilometer. Medlemmernes samlede resultat blev 25446 kilometer, det blev ca det samme som sidste år.

Ricco gik herefter over til at uddele præmierne til de der har roet mere end 250 km

Herefter de der har roet mere end 500 km

Herefter de der har roet mere end 1000 km

Igen i år blev det Henrik Skifte der har roet flest kilometer. Han har logget 2614 km nr. 2 blev Kennet Andresen med 2482 km og nr. 3 blev Michael Thers med 2288 km. Ricco bemærkede at det ser ud til at det er første gang i klubbens historie at der er 4 der har roet mere end 2000 km.

De tilstedeværende præmietagere.

 

Bestyrelsen takker alle for en fremragende sæson.